OM DAGHØJSKOLEN UNIKOS

VELKOMMEN TIL
DAGHØJSKOLEN UNIKOS

ARBEJDSIDENTITET, UDVIKLING OG FÆLLESSKAB​

Daghøjskolen Unikos er et specialiseret dagtilbud for unge og voksne med autisme samt tillægsdiagnoser som eksempelvis ADHD, ADD, Tourettes syndrom, angst og depression. 

Dagtilbuddet er med indsatser jf. servicelovens §103, beskyttet beskæftigelse, og §104, aktivitets- og samværstilbud. 

Som en daghøjskole for unge og voksne med autisme er vores mål at skabe et sted hvor arbejdsidentitet, personlig udvikling og fællesskab er i centrum.

VI HAR PLADS TIL ALLE

Alle borgere hos os har forskellige styrker, udfordringer og drømme – derfor er alle vores forløb også individuelt tilpasset. 

Vi har fokus på personlige, sociale og faglige kompetencer, som borgerne kan tage med videre i deres liv – et liv fyldt med muligheder, personlig udvikling og fællesskab. 

Vi holder til i Søborg på Gladsaxe Møllevej 15. Her har vi en hel etage for os selv med gode, lyse lokaler i mange størrelser. Her har vi plads til både holdundervisning, sociale arrangementer, kreativ udfoldelse og hyggelige rum, hvor der er mulighed for alenetid. 

Vi er tæt på naturen og tager i arbejdet også på forskellige ture i området.

din udvikling i centrum

Daghøjskolen Unikos er det ideelle sted for dig, som ønsker et positivt arbejdsfællesskab med personlig udvikling og værdifulde oplevelser. 

Du får hos os mulighed for at prøve forskellige arbejdsområder af, udforske nye interesser og forbedre færdigheder, du allerede har. Vores fleksible tilgang betyder, at vi sammen med dig tilpasser dit arbejdsliv efter dine forudsætninger. 

Vi tilbyder arbejde og aktiviteter indenfor bl.a. madlavning og daglige færdigheder, digitale medier, genbrug, krop og sind, kultur og samfund og kreativitet. 

Du kan læse endnu mere om de forskellige arbejdsområder og vores fællesskab her.

Følg os på Instagram eller Facebook!

Hvis du er endnu mere nysgerrig på, hvad vi laver på vores Daghøjskole, er du mere end velkommen til at følge med i vores hverdag på Instagram eller Facebook.

Her kan du blive klogere på vores fællesskab, hvad vi laver af arbejde og aktiviteter og møde de andre medarbejdere.