paragraf 103 og 104

Velkommen til
Daghøjskolen Unikos

Daghøjskolen Unikos er et specialiseret tilbud for unge og voksne med autisme og tillægsdiagnoser som ADHD, ADD, Tourettes syndrom, angst og depression.

Jf SEL §103 og §104 tilbyder vi både beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud. Vi tilbyder et trygt og udviklende miljø, hvor arbejdsidentitet, personlig udvikling og fællesskab er i fokus.

Beskyttet beskæftigelse (§103)

På Daghøjskolen Unikos tilbyder vi beskyttet beskæftigelse for voksne med autisme, der har behov for et individuelt og specialiseret beskæftigelsestilbud.

Forløb på Daghøjskolen er individuelt tilrettelagt og tilpasset ud fra, og i samarbejde med, den enkelte borger og tager afsæt i den kommunale indsatsplan og bestilling samt borgerens specifikke behov, kompetencer, ressourcer og ønsker.

Daghøjskolen Unikos har en vifte af aktivitets – og beskæftigelsesrettede muligheder og tilbud i dagligdagen indenfor genbrug, produktion og praktiske arbejdsopgaver, madlavning og daglige færdigheder, krop & sind, kultur og samfund samt medie og kreativitet.

Udover aktivitets – og beskæftigelsesmuligheder er der særligt fokus på borgernes personlige og sociale trivsel og udvikling gennem sociale og kulturelle arrangementer, trivsels- og udviklingssamtaler samt psykoedukation.

Aktivitet- og samværdstilbud (§104)

Daghøjskolens aktivitets- og samværstilbud er målrettet voksne med autisme, der ønsker en struktureret hverdag fyldt med udviklende aktiviteter og et socialt fællesskab.

Vi har en vifte af aktivitetsmuligheder og tilbud i dagligdagen indenfor genbrug, madlavning og daglige færdigheder, krop & sind, kultur og samfund samt medie og kreativitet. På Daghøjskolen Unikos er der også særligt fokus på borgernes personlige og sociale trivsel og udvikling gennem sociale og kulturelle arrangementer, trivsels – og udviklingssamtaler samt psykoedukation.

Vi har fokus på personlige, sociale og faglige kompetencer, som vores elever kan tage med videre i deres voksne liv – Et liv fyldt med muligheder, personlig udvikling og fællesskab.

Vores tilgang

     ‣  Vi tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, behov og drømme.
     ‣  Gennem personlige samtaler kortlægger vi individuelle mål og delmål.
     ‣  Vi tilbyder et støttende og anerkendende miljø, hvor medbestemmelse og selvbestemmelse er centrale værdier.

Hos os bliver borgeren en del af et fællesskab, hvor trivsel, relationer og deltagelse er i centrum.
Vi arbejder for at styrke borgerens muligheder i både det nære fællesskab og i samfundet som helhed.


Vi tilbyder aktiviteter indenfor: 

     •  Madlavning og hverdagens færdigheder
     •  Digitale medier
     •  Genbrug
     •  Krop og sind
     •  Kultur og samfund
     •  Kreativitet

Borgeren er med til at forme sit forløb, så det passer til deres individuelle behov og ønsker samt de mål, der er sat i samarbejde med visiterende myndighed.

Vil du vide mere?
Læs om vores aktiviteter og forløb her

Følg os på Instagram eller Facebook!

Hvis du er endnu mere nysgerrig på, hvad vi laver på vores Daghøjskole, er du mere end velkommen til at følge med i vores hverdag på Instagram eller Facebook.

Her kan du blive klogere på vores fællesskab, hvad vi laver af arbejde og aktiviteter og møde de andre medarbejdere.