OM STU PÅ DAGHØJSKOLEN

stu på daghøjskolen

Hos Unikos tilbyder vi en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) for unge og voksne med autisme fra Grønland. Vores STU er et 3-årigt uddannelsestilbud, der finder sted i Danmark på Daghøjskolen Unikos. Her kan grønlandske unge og voksne med autisme og tillægsdiagnoser udfolde deres potentiale og trives i et støttende miljø.

Vi har fokus på personlige, sociale og faglige kompetencer, som vores elever kan tage med videre i deres voksne liv – Et liv fyldt med muligheder, personlig udvikling og fællesskab.

VI HAR PLADS TIL DIG

Alle vores elever har forskellige styrker, udfordringer og drømme. Derfor er alle vores forløb individuelt tilpasset hver enkelt elev.

Vi har fokus på personlige, sociale og faglige kompetencer, som vores elever kan tage med videre i deres liv – et liv fyldt med muligheder, personlig udvikling og fællesskab. 

Som STU-elev hos os, skal man kunne bo i egen bolig med støtte. Vi hjælper alle vores grønlandske elever med at finde et sted at bo og komme godt på plads i Danmark.

UDFORSK DIN FREMTID MED OS

Tager du din STU hos os, vil du få tre spændende, sjove og lærerige år. 

Du vil blive mødt som den, du er. Vi tager udgangspunkt i dine interesser og drømme, når vi sammen laver et skema, der passer til dine personlige og faglige mål.

I løbet af dine tre år som STU-elev, vil du have mulighed for at udfolde dig kreativt, praktisk og socialt. Du vil blive en del af et fællesskab, hvor vi har det sjovt med hinanden, men hvor der også er plads til at trække sig, når du har behov for det.

Vores undervisning foregår i Søborg, Danmark, på Daghøjskolen Unikos. Her har vi en hel etage for os selv med lyse lokaler i mange størrelser, som giver plads til både holdundervisning, sociale arrangementer og plads til at trække sig. Vi er tæt på naturen og tager i undervisningen også på forskellige ture i området.

Følg os på Instagram eller Facebook!

Hvis du er endnu mere nysgerrig på, hvad vi laver på vores STU, er du mere end velkommen til at følge med i vores hverdag på Instagram eller Facebook.

Her kan du blive klogere på vores fællesskab, hvad vi laver i undervisningen og møde de andre elever og undervisere.