Til kommuner

Hvad er en STU:

STU er en individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse. 
Hvis en borger bliver vurderet til at være i målgruppen for en STU, er næste skridt at lægge en plan for uddannelsen.STU vejledere har ansvaret for at udarbejde en forløbsplan.

Et STU-uddannelsesforløb er bygget op omkring tre elementer:

1. En almendannende del, der skal udvikle, støtte og træne den unges kompetencer i forhold til:

  • a) Kommunikation, viden og indsigt i
    samfundsforhold.
  • b) Bo-undervisning, selvstændig livsførelse og husholdning.
  • c) Økonomi og kendskab til offentlige tilbud samt
  • d) Anvendelse af hjælpemidler i forbindelse med uddannelsen.
 

2. En specifik målrettet del, der skal udvikle, støtte og træne den unges kompetencer i forhold til:

  • a) Særlige færdigheder
  • b) Fritids- og interessebetonede aktiviteter
  • c) Beskæftigelsesmæssige aktiviteter som virksomhedsbesøg og undervisning i arbejdsmarkedsforhold
  • d) Forberedelse og træning med henblik på praktik i virksomheder og institutioner.
 

3. Praktik i virksomheder og institutioner, der skal udvikle, støtte og træne den unges kompetencer i forhold til at blive en del af arbejdsmarkedet.

Målgruppen

En STU hos Daghøjskolen Unikos er for grønlandske unge og voksne med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, autisme.

 Vi er et specialiseret tilbud for unge og voksne med autisme, samt unge og voksne med autisme og tillægsdiagnoser som f.eks. ADHD, ADD, Tourettes syndrom, angst og/eller depression.

Som STU-elev hos os, skal man kunne bo i egen bolig med støtte. Vi hjælper alle vores grønlandske elever med at finde et sted at bo og komme godt på plads i Danmark.

STU forløb hos Daghøjskolen Unikos

Et forløb på Daghøjskolen Unikos er individuelt tilrettelagt og tilpasset ud fra, og i samarbejde med, den enkelte borger. Det tager afsæt i den kommunale indsatsplan og bestilling, og borgerens specifikke behov, kompetencer, ressourcer og ønsker.

Daghøjskolen Unikos har en række aktivitets – og beskæftigelsesrettede muligheder og tilbud i dagligdagen inden for; genbrug, madlavning og daglige færdigheder, krop & sind, kultur og samfund samt medie og kreativitet.

Udover aktivitets- og beskæftigelsesmuligheder er der særligt fokus på borgernes personlige og sociale trivsel og udvikling gennem sociale og kulturelle arrangementer, trivsels, og udviklingssamtaler samt psykoedukation.

Ansøgningsblanket

Vil du ansøge på vegne af en borger? Her finder du vores ansøgningsskema: